Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Men jeg glemmer dig ikke


Beskrivelse


Den 12-årige Jørgen fortæller om sit tilfældige møde med den jævnaldrende og lige så ensomme Rosalie i en sommerferie. De støtter hinanden i en hård situation samt trøstesløse sociale forhold med bl.a. en alkoholiseret mor og en voldelig far, inden deres veje skilles.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 1998

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 20. jan. 1998

Bogens rammefortælling er Jørgens tilbageblik på den sommer, da han mødte Rosalie, og hans forsøg på at komme i kontakt med hende igen. Jørgens mor er dranker. Klynkende og ligeglad med sønnen, så da hun forsvinder med "kæresten", flytter Jørgen ind hos et behjertet ægtepar som hundepasser. Det er her han møder Rosalie, der er på flugt fra den voldelige, kriminelle far, der har slået moderen ihjel og nu jagter hende. I dette tomrum, i skjul mødes de to, får talt det ud, de ikke kan tale med andre om, som man skal have gennemlevet for at kunne forstå, men kan man gøre sig fri af den tyngende fortid?Peter Pohl har i en lang række bøger skrevet om børn i yderpositioner, glemte, fortvivlede, utrygge, forfulgte, ofte med forfatterens egne kommentarer og synspunkter bevidst flettet ind i teksten, direkte eller som her, gennem bogens fortæller. Det skaber en appellerende stil, der veksler mellem det berettende og det reflekterende, handling, tanker/samtale, i korte afsnit, ofte lænende sig op ad en didaktiserende tone. Men sprog, indhold og vilje bærer bogen igennem som et frysende billede på svigtede børns vilkår. En god bog til fælles læsning i 8. - 9. kl., til selvstændig læsning og i forbindelse med et emne om svigtede, udsatte børn.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 1998

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 20. jan. 1998

Den 12-årige og meget ensomme Jørgen oplever i løbet af nogle hektiske sommerferieuger et uvant fælleskab med andre og ser en vej ud af de ellers håbløse sociale forhold, han lever i. Hans misbrugsramte mor tager bl.a. på sommerferie og lader Jørgen blive alene hjemme. Han møder Rosalie, der er i en endnu værre situation på flugt sammen med sin retarderede bror fra deres voldelige far. Det er taberbørn, der aldrig har fået kærlighed, og som er blevet voksne for tidligt. Sammen får de løsnet op for holdninger og følelser, og bogen er Jørgens efterfølgende beretning om ugerne med Rosalie. Hun flygter videre, og bogen er skrevet som Jørgens måde at komme sig over savnet. Fortælleteknisk fungerer bogen fint, når man med lidt tålmodighed er kommet ind i historien, der fortælles i en lidt springende tankestrøm. Læsere fra 12 år vil blive grebet af historien og vil vide, hvad der er sket, og hvordan det hele ender. Pohls kendte solidariske holdning til sine bøgers personer går igen i denne bog, der har en delvist positiv slutning, idet det lykkes Jørgen at bryde ud af sin sociale arvs onde cirkel. Det er en fængslende historie, der vil finde læsere af begge køn, og som også vil forklare nogle sociale sammenhænge og forhold for samme aldersgruppe - en slags fiktion for børn fra virkelighedens verden.


Jyllands-posten

d. 4. apr. 1998

af

af

Marianne Gade

d. 4. apr. 1998


Politiken

d. 17. feb. 1998

af

af

Dorte Hygum Sørensen

d. 17. feb. 1998