Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Vild magi


Beskrivelse


Fantasy. Pigen Daine har magiske evner, så hun kan tale med dyrene, og da dronningens staldmester ansætter hende som hestepasser, er hun med til at forsvare Alannas borg mod fjenderne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1998

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 15. jan. 1998

Dette er 1. bind af en ny fantasy-ungdomsserie, hvor en hestehandler Onua opdager de skjulte kræfter hos den 13-årige forældreløse hovedperson Daine, der har den evne, at hun kan tale med dyrene og derved få dem til at lystre. Undervejs fra hestemarkedet frem mod landet Tornall bliver gruppen angrebet nogle gange, men Daine forudser det hver gang, og de når at tage deres forholdsregler. Daine bliver en vigtig brik i samfundet Tornalls kamp mod det onde, efterhånden som hun lærer at kontrollere sine magiske evner, hvilket udvikles frem mod bogens slutning. Selvom et handlingsmæssige univers kendes fra forfatterens serie Løvindens sang, gives der en grundig introduktion af det. Derudover er der en fyldig beskrivelse af Daine, hvorimod de øvrige personer beskrives s/h - (heltene virker lidt frelste). Sproget er normalt og ligefremt, men de relativt små typer gør bogen lidt kompakt. Forsidebilledet beskriver udmærket en del af handlingen. Bogen er uden undervisningsrelevans, men den kan sagtens anvendes til fritidslæsning fra 6. kl og opefter af såvel fantasy- som hestefans.


Bibliotekernes vurdering

d. 15. jan. 1998

af

af

Susanne Thøfner

d. 15. jan. 1998

Pigen Daine har magiske evner, der gør, at hun kan tale med dyrene, og da hun bliver antager som hestepasser af dronningens staldmester, kommer hun til at spille en stor og væsentlig rolle i forsvaret af Alannas borg. Bogen er første del i en serie, der udgør en uafhængig fortsættelse af serien Løvindens sang, der har Alanna som hovedperson. Bogen er pænt trykt og har en farvestrålende forsidetegning, der viser Daine og hendes heste. Bogen er skrevet i et mundret, dialogfyldt og flydende sprog, og den spændende handling består af lige dele fantasy, forelskelse, venskab og kærlighed til dyr i en charmerende blanding, der nok især vil tale til pigerne, der også var meget glade for serien om Alanna. Det vil være en fordel, at man har læst serien Løvindens sang, inden man læser denne bog, men bogen kan godt læses alene. En varm og indlevet fortælling, der både befolker sit fantastiske univers med nuanceret skildrede personer og drager, griffer og andre spændende og uhyggelige fabeldyr. En velskrevet fortsættelse af en populær fantasy-serie, der især henvender sig til piger fra ca. 13 år.