Desværre er en børne/ungdomsbog som denne, der udkom i Australien i 1986, altid aktuel. Temaet er alkoholmisbrug, og her sættes fokus på familien og ikke mindst på den 14-årige hovedperson og jeg-fortæller Mia. Hun og de to yngre søskende lever i konstant angst, fordi faderen ofte kommer fuld hjem og i den tilstand får afløb for sine aggressioner ved at tæve såvel kone som børn. Moderen er nærmest apatisk og finder sig i mishandlingen, så det er Mia, der må trøste og hjælpe sig selv og de små. Mias eneste holdepunkt er storesøsteren Jane, der, selv om hun er enlig mor, har overskud til at hjælpe, da det bliver rigtig farligt for Mia og hendes søskende. Hun får moderen overtalt til at flytte i krisecenter sammen med børnene. Forfatteren skildrer udmærket, hvor svært det er for moderen at kvitte den mand, hun elskede en gang. Bogen er velskrevet. Somme tider er den tæt på det trivielle, men jeg synes, den står distancen og viser, at omtanke og handlekraft har en positiv effekt i nok så omtumlede og mistrøstige livsforløb. Kan læses fra 6. klasse.