Bøger / skønlitteratur til børn / digte

Det rimer nu til juleflæsk : familien Danmarks julebog per vers


Beskrivelse


Digte og prosastykker, som aldeles respektløst læner sig op ad de nationale juleklenodier og giver dem en grovkornet, humoristisk og ironisk drejning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 1998

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 18. nov. 1998

Som så ofte før når Rune T. Kidde er på banen, så er der bare dømt rablende respektløs og grovkornet humor fra første linie, hvad titlen vel også vidner om. Denne gang er det julen med dens mange symboler og ritualer, der på knap et halvt hundrede sider må holde for i godt en halv snes hybridtekster bestående af såvel prosa som formel poesi. Mønstret er set tidligere, når forfatteren boltrer sig med sine billeder, ordspil og andet kreativt skriv fra sit - indrømmet - meget opfindsomme og leveringsdygtige rimsnedkeri. Ikke ret mange af de implicerede begyndende fra Jesus over Julemanden, Kong Vinter, Peter (fra Peters Jul) m.fl. og videre til billederne af eksempelvis Lola Lamselår går ram forbi, når Kidde "gendigter" de ellers nærmest sakrosankte tekster i et sprog og et toneleje, der ikke skal beskyldes for at være hverken frøkenagtigt eller sart. Jo, man trækker nok således mere end en gang på smilebåndet undervejs, hvor der imidlertid også melder sig en lidt snigende træthed og apati, for bogens tekster er jo i al deres ensartethed også en lidt tynd kop te. Som tilpas kættersk mandelgave profilerer denne lettere frivole udgivelse sig imidlertid skarpt, bilioteksprofilen syner måske lidt mere ulden.



Informationer og udgaver