Bøger / skønlitteratur / roman

Fjernsynet


Beskrivelse


En fransk kunsthistoriker er i Berlin uden kone og barn og prøver forgæves at skrive en roman om Tizian. I stedet begynder han at filosofere over fænomenet fjernsyn og dets farver og fascinationer.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 1998

af

af

Mogens Faber

d. 24. sep. 1998

Jean-Philippe Toussaint er repræsenteret på dansk med tre kortromaner:Badeværelset (1985), Monsieur (1987) og Fotografiapparatet (1990), der alle skildrer moderne mennesker med begrænsede, gerne manierede vinkler på livet. Således også i denne nye roman, hvor hovedpersonen har mange overvejelser vedrørende sin beslutning om ikke mere at se tv og overvejelser om hvad der gør mange moderne mennesker afhængige af tv-kiggeriet. Han er i Berlin for som kunsthistoriker at skrive en opgave om maleren Tizian og dennes forhold til Karl V, som han i bogen snakkepludrer om op ad stolper og ned ad vægge. Mindre går han op i sit barn og gravide kone og lille barn, som han har sendt på ferie i Italien. Vi tror ham ikke over en dørtærskel, monoman og mytoman som han er bralrer han løs ud fra sin idiosynkratiske og snævertsynede jeg- og verdensopfattelse og går i pseudofilosofisk spagat over sin opgave, som ved hans hjemkomst i familiens skød endnu kun består af to ord: "Dengang Musset..." Det er indimellem morsomt, men gennemgående er vor mand i Berlin ret anstrengende og søgt og i sin selvhøjtidelige ironi nok mere fransk end dansk. Så det bliver nok med denne som med Toussaint's foregående tre bøger på dansk, at lånerinteressen bliver svær at få øje på.


Weekendavisen

d. 4. dec. 1998

af

af

Lars Bukdahl

d. 4. dec. 1998


Berlingske tidende

d. 19. dec. 1998

af

af

Per Theil

d. 19. dec. 1998


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 13, nr. 1 (1999)

af

af

Janne Breinholt Bak

Årg. 13, nr. 1 (1999)