Egne digte

For præcis 20 år siden udkom det første lille udvalg af Henrik Nordbrandts poesi, (Rosen fra Lesbos, 1979), og to år senere fulgte Inger Christensens og Erik C. Lindgrens mere fyldige og repræsentative udvalg af digtene fra debuten til og med Spøgelseslege, i Udvalgte digte, 1981. I dag – 11 digtsamlinger senere – foreligger så et stort opdateret udvalg, foretaget af Henrik Nordbrandt selv. I modsætning til de to tidligere bind af udvalgte digte har Nordbrandt radikalt brudt den tidsmæssige kronologi op og lader dermed de enkelte samlinger korrespondere og belyse hinanden på kryds og tværs i forfatterskabet – vel at mærke uden pædagogiske noter og forklarende efterskrift. Digtene skal tale for sig selv og det gør de i hver enkelt tilfælde overbevisende med et personligt og kunstnerisk aftryk i både billedsprog og tematik. Trods det store spand i tid og digtenes tilhørsforhold i skiftende geografiske lokaliteter kan man konstatere hvor konstante de bærende grundmotiver er: Spaltningen, melankolien og den stadige pendling mellem genkendelse og fremmedhed, nærvær og fravær. Tingene besiddes først fuldt ud i det øjeblik hvor de forlades eller mistes, men tabet og det forsvindende transcendres i Nordbrandts poetiske univers, hvor kunstnerisk kompromisløshed og sproglig skønhed er uadskillelig.

Læs hele vurderingen