Bøger / skønlitteratur / roman

Den der frygter ulven


Beskrivelse


Kriminalroman om mordet på en 76-årig kvinde i hendes gård på fjeldet, et bankrøveri med gidseltagning i byen i nærheden, og opklaringsarbejdet krydsklippet mellem mennesker på flugt og kriminalinspektør Konrad Sejer.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 1999

af

af

Helle Winther Olsen

d. 9. dec. 1999

Den norske krimiforfatters tredje bog er absolut hendes bedste: bemærkelsesværdig i sin evne til at leve sig ind i sindene hos tre besynderlige udskud – normalt kaldet sociale ofre – der tager skæbnen i egen hånd, og rørende i sin beskrivelse af politi- og enkemanden Konrad Sejers modstræbende forelskelse i en erfaren psykolog. Makkerparret Konrad Sejer og Jacob Skarre står denne gang med et brutalt mord på en ældre kvinde; en ung dreng anmelder mordet og fortæller samtidig at han har set Errki – en psykisk syg mand på åstedet. Kort efter står politiet tillige med et bankrøveri og en gidseltagning; det skal snart vise sig at disse forbrydelser på mærkelig og helt utilsigtet vis hænger sammen. Bankrøveren har nemlig taget Errki som gidsel, så en vanvittig og farlig flugt fra politiet tager sin begyndelse. Læseren følger på skift politiets arbejde (og altså Konrads forelskelse) og det flygtende pars dramatiske fællesskab. Det er både spændende og fascinerende, og hertil kommer så helt uventet en dark horse ind fra højre og giver dramaet et ekstra vrid. Som kontrast står et sommerligt Norge med skove og fredelige bygdesamfund.


Information

d. 20. jan. 2000

af

af

Peter Kirkegaard

d. 20. jan. 2000


Berlingske tidende

d. 24. jan. 2000

af

af

Keld Nissen

d. 24. jan. 2000