Blade fra en slægtshistorie

Som det også gjaldt Fortællinger fra vores liv fra 1992, skiftes Rachel og Israel Rachlin til at fortælle om barndommen og ungdommen i København, Litauen og Rusland i den meget urolige tid før, under og efter første verdenskrig. En udgivelse, der iøvrigt ikke er uden enkelte mindre overlapninger med ovennævnte titel. Bogen tager ellers sit afsæt i ungdommens glød og gåpåmod trods ofte vanskelige ydre kår, sygdom og dyb armod. Sammenholdet, optimismen, livsmodet og -viljen var imidlertid altid Rachel og Israels robuste ledsagere, nu medens tanker om og billeder af fætre, tanter og onkler og andre nære og fjerne slægtninge melder sig fra dengang, fra tiden før den store europæiske tragedie. Enkelte slægtninge nåede lykkeligvis at emigrere, men alt for mange forsvandt i lejrenes dyb. Ikke uden et vist mål af falmet vemod og/eller smerte, men aldrig patetisk eller på anden måde rørstrømsk. Som parret skrev i 1992: "..ingen kan kigge om hjørner i sin skæbne..", det illustreres endnu en gang i en tekst, der også karakteriseres ved sit lavmælte, diskrete og sympatiske toneleje. Handlingsmæssigt føres læseren næsten frem til parrets første møde i 1934. Nok ikke med samme tynge og gennemslagskraft som 16 år i Sibirien (6. udg. 1992), omend bogen synes at appellere ligeså bredt.

Læs hele vurderingen