Bøger / skønlitteratur / roman

Lasher


Beskrivelse


Siden middelalderen har Mayfair-familien i New Orleans haft en heks i hvert slægtled, og dæmonen Lasher har haft en plan med dem. Med den nye heks, Rowan, tror han at planen kan realiseres.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2001

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 5. apr. 2001

Mayfairfamilien kan føres tilbage til middelalderen, den er stenrig, og gennem mere end tre århundreder har der været en heks i hver generation. Nutidens heks hedder Rowan, hun er læge og gift med Michael. Han har via en kontakt med den hemmelige organisation Talamascaen læst om familien, og hans mission består nu i, at hjælpe Rowan til at bryde forbindelsen til dæmonen Lasher. Dæmonen har som mål at blive et rigtigt menneske, og i Rowan finder han den heks, der er stærk nok til at føde hans barn, så verden kan blive befolket med hans afkom. Lasher bortfører Rowan og bogen igennem jagter Mayfairfamilien det umage par. Ind i mellem fortælles både slægtens og dæmonens historie. Romanen er befolket med et utal af personer, og foregår både i Europa og USA, den spænder i tid over tre århundreder, det er med at holde tungen lige i munden for at få alle detaljer og nuancer med i det omfattende værk, der er andet bind af Heksetimen, der kom på dansk i 1998. Romanen kan også læses som en religiøs allegori, på mig virker den fortænkt og savner elementær spænding til at fastholde interessen gennem de mange sider. For de der holder af at læse om den metafysiske verden venter en lang bog, der kræver tålmodighed. Anne Rice er bl.a. kendt for Vampyrkrøniken og har mange læsere.


Weekendavisen

d. 8. juni 2001

af

af

Katinka Bruhn

d. 8. juni 2001