Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Den usynlige


Beskrivelse


Krimi. I en lille svensk by forsvinder 16-årige Hilmer. Kriminalbetjent Fors skal forsøge at finde ud af, hvad der er sket, og fatter mistanke til en gruppe unge med nynazistiske tilbøjeligheder.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2001

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 10. juli 2001

I en lille by langt ude i de svenske skove forsvinder drengen Hilmer Eriksson fra 9. klasse. Kriminalbetjent Fors tilkaldes, og han får hurtigt mistanke om, at en gruppe utilpassede unge med nynazistiske tilbøjeligheder står bag en eller anden form for forbrydelse mod Hilmer. Vi følger opklaringsarbejdet i det lille lokalsamfund, hvor vi møder landbetjenten, borgmesteren (der er bange for omtale af nynazisme i den lille by), skoleinspektøren og flere af de unges familier. På den måde portrætteres både det lille samfund og dets indbyggere. Som en usynlig skygge følger den maltrakterede Hilmer opklaringsarbejdet. Han er usynligt til stede, dér hvor nogen tænker på ham. Til slut findes Hilmer ilde tilredt og skjult i en kompostbunke. Han er endnu ikke død, men dør til slut i bogen. Den usynlige skygge af ham kan først forsvinde helt, da kæresten Ellen beslutter sig for ikke at få fjernet det barn, hun venter med ham. Bogen er - som Mats Wahls øvrige produktion - yderst velskrevet. Wahl formår at tegne et skarpt portræt af den lille by og dens indbyggere og i større sammenhæng af nogle samfundstendenser gennem beskrivelsen af Fors ́efterforskningsarbejde. Miljø- og persontegning er i top og i et letflydende sprog fortælles en spændende og medrivende (krimi)historie. Selvstændig læsning fra ca. 13 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2001

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 10. juli 2001

At MW hører til de betydeligste svenske ungdomsforfattere understreges af denne nye mesterlige roman, hvor han som så ofte før beskæftiger sig med voldsomme ungdomsproblemer, kriminalitet, svigt, had. Hovedsynsvinklen ligger hos den desillusionerede kriminalinspektør Harald Fors, hvis opgave er at finde titlens "usynlige", den forsvundne skoleelev Hilmer. I de to dage handlingen strækker sig over afdækker forfatteren inden for krimiens stramme rammer unge nynazisters voldsomme had mod andre i samfundet. Hilmer er blevet mishandlet af tre nynazistiske klassekammerater og dør senere. Det er Fors ́opgave at løse gåden, men Hilmer, den usynlige, spiller også fortløbende en samvittighedsrolle i teksten. Handlingsmæssigt er der stærke mindelser om den klassiske, samfundskritiske krimigenre, men også tråde tilbage til Wś egne bøger om afsporede, psykopatiske, forvirrede unge og et samfund, et system i opløsning, væsentligst skildret gennem antydningens kunst, Fors ́handlinger, arbejdsmetoder og iagttagelser. En dyster bog, fremragende skrevet, konstant vedkommende og fængslende, litterært lysår fra metervaren. En gave til litteraturuv. samt selvlæsning fra 8. kl.


Dansk

2003, nr. 8

af

2003, nr. 8


Børn & bøger

Årg. 54, nr. 6 (2001)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 54, nr. 6 (2001)


BUM

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)

af

af

Gunnar Jakobsen

Årg. 18, nr. 1/2/3/4 (2001)