Bøger / skønlitteratur / roman

Penge, penge, penge


Beskrivelse


Kriminalroman. Da Steve Carella bliver sat på en sag, hvor en ung kvinde er blevet ædtt af løverne i den stedlige zoo, åbner han for en sag, der har forbindelse med en masse andre sager, med mord og terrorisme til følge.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. jan. 2002

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 28. jan. 2002

En veloplagt "station 87-krimi" med en ligeså velvalgt titel, hvor penge er det altoverskyggende omdrejningspunkt, og der ingen grænser er for det sanseløse begær efter dollars, moneter, skejser, og ikke mindst den magt og frihed pengene giver. Plottet er et både spændende og effektivt mix af narkohandel, varme penge og ikke mindst skjulte dagsordener blandt bogens personer, der bl.a. er mexicanske kriminelle, en uheldig røver, en kvindelig narkokurerer, en død bogsælger, "Den hemmelige Efterretningstjeneste" og meget aktuelt også nogle mellemøstlige terrorister. Pengenes magt trækker overalt i bogen blodige spor, hvor f.eks. en kvinde bogstaveligt talt kastes for løverne. Og på lovens side står alene det kendte persongalleri fra station 87 med kriminalassistent Steve Carella i spidsen. En ægte Mcbain-krimi, hårdkogt underholdning, barsk humor og blodig action. Ikke mange nye elementer, og man kan med nogen ret påstå, at har man læst en McBain har man læst dem alle. Men mon ikke netop det genkendelig er charmen for de relativt mange McBain-fans, og de bliver ikke skuffede. En af de bedre Mcbain-krimier jeg har læst, hvor der nu på dansk er kommet flere end 30.