En af Ulf Starks meget fine egenskaber som børnebogsforfatter er den varme og solidaritet han altid beskriver sine hovedpersoner med, og når turen kommer til ham selv er det såmænd ingen undtagelse. Med støtte fra Nordisk Ministerråd udgives en lille erindringsbog, hvor Stark fører os tilbage til Stureby og i ni noveller skildrer små, men ikke uvæsentlige nedslag fra en forfatter in spe. Fra han som 8-årig lærer lidt om sandhed og fantasi, uden egentlig rigtig at fatte forskellen, til han som 15-årig kan konstatere, at han har oplevet sin første store ulykkelige kærlighed og derfor er klar til at blive rigtig forfatter. Det er en række dejlige fortællinger, som kan læses fra omkring 12 år, men som måske vil fungere allerbedst i en oplæsningssituation. I øvrigt vil bogen fint kunne indgå i et tema om at være barn i halvtredserne. Den meget dialogpræget tekst er oversat til et mundret og flydende sprog af Susanne Vebel. Fire af fortællingerne, de fire sidste, har tidligere været udgivet i erindringsbogen Farvel Stureby og andre noveller, men her altså brugt i en bredere sammenhæng som fortrinligt portrætterer forfatteren som ung hvalp.