Bøger / skønlitteratur / roman

Engle


Beskrivelse


Irske Maggie er af flere grunde flygtet fra sit ægteskab med Garv til sin veninde manuskriptforfatteren Ellie i Los Angeles. Filmbyens golde og hektiske liv sætter hendes eget livs problemer i rette perspektiv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2003

af

af

Lone Krøgh

d. 17. okt. 2003

Siden Bridget Jones' dagbog (1997) er der kommet mange titler i samme genre, som kaldes "City girl". Og her er endnu én om de hektiske nogle-og-tredive-åriges kvinders kvaler med udseende, vægt, job og kærlighed. Maggie er 33, bor i Dublin med sin mand Garv og arbejder i periferien af filmbranchen. Garv er hende utro, hun bliver fyret fra sit job, så den ellers så pæne og forudsigelige Maggie forlader Irland og rejser over til en veninde i Los Angeles. Her drejer ALT sig om den glamourøse filmverden. Alle slår knuder på sig selv, gennemgår kosmetiske operationer og sulter sig for at opnå det rette look, så man kan få en fod inden for i branchen. Maggie vil egentlig bare finde sig selv og komme sig efter sit forliste ægteskab, men tager hurtigt ved lære og bliver stylet efter alle kunstens regler og deltager i overfladiske sammenkomster, hvor hun flirter til alle sider. Til sidst finder hun ud af, hvad hun vil med sit liv, og det er en very happy ending. Engle er velskrevet underholdning for kvinder, men jeg synes, at det hurtigt bliver for meget og for langtrukkent. Humoren er lidt for anstrengt, og der er alt for mange udpenslede detaljer om hår, negle og tøj. Keyes har tidligere skrevet Sushi for begyndere (2001) og Sidste udkald (2002).


Jyllands-posten

d. 24. okt. 2003

af

af

Henriette Bacher Lind

d. 24. okt. 2003