To unge på godt 20 år mødes i toget mellem Berlin og München. Paul er på vej hjem til studiebyen, og Harry er på vej væk for at skabe en ny tilværelse. De mødes, og en særegen udveksling af livshistorier begynder. Den meget talende Harry fortæller sin dramatiske historie om sit (manglende) forhold til piger og om sorgen efter pga. spiseforstyrrelser at have mistet forbindelsen til to venner. Pauls historie hører Harry kun i brudstykker, mens vi med Paul som bogens fortæller efterhånden får afsløret mere. Først på bogens sidste sider får vi slutningen, og historien er mere dramatisk og ulykkelig end Harrys. Det er en intens og velskrevet bog med mange lag uden at det på nogen måde tynger bogens fascinationskraft, der vil ramme voksne og unge. Der er rige muligheder for overvejelser, samtaler og tolkninger for læserne. Sproget og fortællemåden skaber indre billeder og passer flot til historien. Det er livsfilosofiske samtaler om bl.a. ensomhed, skæbne, kærlighed og menneskelige relationer fra unges synsvinkel og med deres erfaringsgrundlag. Emnerne er desuden spiseforstyrrelser og deres effekt på ofre og omgivende. Først og fremmest er det dog en gribende bog af den 21-årige unge forfatter til Crazy (2001), og begge er gode fortællinger, om hvor svært livet kan være For både voksne og unge!.