Ása Rohde f. Zøylner (1874 -1960) var en usædvanlig velbegavet selvstændig kvinde, som blev en af landets første kvindelige cand.mag.er i historie og engelsk i 1903. En lysende videnskabelig karriere ville det sikkert have ført til, men samme år mødte hun den noget ældre maler, grafiker og formgiver Johan Rohde (1856-1935) som hun fik et livgivende og harmonisk ægteskab med samt fire børn. Det er sønnen, kunst- og kulturhistorikeren H.P. Rohde (f. 1915), der har samlet og redigeret udvalget. Dels moderens egne optegnelser og historier om sin slægt (mødrene slægt er fra Island) og opvækst i København, og om hele kunstnerkredsen omkring Johan Rohde og vennerne H. Pontoppidan, Zahrtmann og mange flere. Der er eksempler på hendes breve og taler og andre kilder, der belyser tiden, slægten og kredsen. De mange illustrationer er et væsentligt supplement til teksten. Det er spændende, men alligevel fragmenteret dokumentation fra en svunden tid i et intellektuelt miljø i København. Bogen er en fin specialitet for dem, der interesserer sig for dette miljø i første tredjedel af 1900-tallet. Men den vil ikke være let at formidle til en større kreds.