John og Ivy, eller John the John og Damen, et par forhutlede og aldrende hippier, turer gennem livet i en evig rus, uden megen hold i tilværelsen, men i en slags symbiose, hvor John, som har været ude for et alvorligt motorcykel-uheld, opfører sig svinskt over for Ivy, men alligevel elsker hende, mens Ivy ubetinget elsker John. Hans Otto Jørgensen, som har skrevet digte og romaner, bl.a. den fremragende Molly - historien om en engel, 2000, som i fortællerstil minder om historien om John og Ivy, skildrer denne næsten Strindbergske dødedans med et tæt og detaljepræget sprog, hvor tilbageblik på den tabte ungdom og barndom skifter med nutiden, og de ofte groteske hændelser de udsættes for i deres turen rundt efter evig ungdom, både her i landet og ude i den store verden. Jørgensen har helt sikkert haft en opvækst på landet, for hans skildringer af livet på den gård hvor John og Ivy blandt andet opholder sig, emmer af autencitet og viden om forholdene. En kærlighedshistorie, ud over det sædvanlige, en flot sproglig præstation, og en flot afdækning af disse ulykkelige personer, og det brogede galleri af skæve eksistenser som drejer omkring dem.