Forrige roman på dansk af Coupland var Hej Nostradamus (04), hvor motivet var skæbner omkring en skolemassakre. Som vanligt får tidens temaer en omgang, i denne nyeste er temaet ensomhed, inspireret af Beatles-sangen. Hovedfiguren er Liz: 36, tyk, almindelig og kvik i tanke og replik. Historien er barok, midt i Liz' kedelige liv dukker hendes bortadopterede 20-årige søn op. Han lider af en livstruende sygdom, men når at vende op og ned på alt i Liz' liv. Undervejs fortælles der historier på kryds og tværs, det handler om Liz' skoletur til Rom som 16-årig. Vi ser Europa med teenage-hukommelsens afstand som en sær død og eksotisk verden. Vi hører om en hændelse, hvor Liz som endnu yngre falder over et lig på en ensom skovtur, (S. King, en anden storyteller brugte samme motiv og effekt i historien "The body"). Kometen Hale-Bopp spiller en ikke så ringe rolle, hvor der også bliver rusket op. Det er tæt på soap-opera på bedste amerikanske vis, for derefter at kamme over i absurd humor; det er skarpe situationsbilleder af vores liv med hinanden. Man kan mærke Coupland tænker over snart at være midaldrende, og han skriver bedre end nogensinde.