Der er allerede efterspørgsel på Oscar Wildes elevator, som ganske enkelt er en samling fremragende noveller. Hovedpersonerne er drenge og mænd i alle aldre, scenen er Norge og tiden er fra 1960-erne og frem til i dag. De 12 noveller er meget forskellige: Den næsten drømmeagtige "Gæsten" er om en dreng, der havner alene i et fremmed land med uforståelig tale, mens den morsomme "Hjælpemanden" handler om fire fulderikker, der skal flytte et flygel, og "Hvilestedet" (min yndlings) fortæller om en digter, der bliver mundlam under en tale og tænker, at "tavsheden er den fejlfrie tale", hvorefter han går hjem til sin Ikeastol, den "kedeligste og ikke mindst usandsynligste af alle genrer, perfektionismen". Novellerne handler om tale og tavshed, om at udtrykke sig via tale, skrift, musik eller billeder og om, hvad der sker, når udtrykket skifter retning, forstyrres eller misforstås. Lars Saabye Christensen er en mester i at lægge tvesyn og dobbelte lag af betydning ind i sine tekster, og man bliver endnu mere opmærksom på hans smukke sprog i novellerne end i romanerne, fordi den korte form inviterer til at nyde dem langsomt. Efterspørgslen bliver jo nok ikke så stor som ved Halvbroderen (2002) og Maskeblomstfamilien (2004), men det er helt sikkert en af de novellesamlinger, som nok skal blive læst og som virkelig fortjener det.