Bøger / skønlitteratur / roman

De fem du møder i himlen


Beskrivelse


På sin 83 års fødselsdag dør Eddie, da han i forlystelsesparken forsøger at redde en lille pige; i livet efter døden lærer han, at himlen ikke er paradis men et sted, hvor man af 5 personer får forklaret sit jordiske liv.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2005

af

af

Martin Hjelmborg

d. 7. nov. 2005

Utrolig bevægende og smuk skildring af en gammel mands sidste timer her på Jorden, hans død og rejse til den anden verden. Eddie er 83 år og arbejder stadig i den forlystelsespark med det samme job som vedligeholder, som hans far før ham. Han prøver at bryde ud af miljøet, men krigen kommer i vejen, han melder sig som god patriot og kommer såret hjem med et krigstraume. Han bliver gift, men mister tidligt sin kone samt et ufødt barn og fortsætter så i en fuldstændig fast gænge i forlystelsesparken indtil den dag, da han omkommer i forsøget på at redde et barn under en ulykke. Da han er død, møder han de fem (nu afdøde) personer, der har haft afgørende betydning for hans liv. Deres opgave er bl.a. at få Eddie til at slutte fred med sig selv, så han kan komme videre. Bogen springer mellem Eddies samtaler med disse over i realtime, hvor folk samler sig om ulykkesstedet, der kommer ambulancer og politi, hans lejlighed tømmes og han begraves. Sproget er smukt med levende, sansede beskrivelser af, hvad Eddie oplevede som barn, ung, gammel, med korte beskrivelser af hans fødselsdage som 5-årig, 30-årig, 80-årig, m.fl. Forfatteren giver en indlevende og kærlig beskrivelse af et helt uanseligt, almindeligt menneske, så man under læsningen kommer til at elske ham og fælder tårer. En læseoplevelse på niveau med Brødrene Løvehjerte, ikke blot for indholdet, men også skønheden.


litteratursiden.dk

d. 13. mar. 2006

af

af

Susan von Magius

d. 13. mar. 2006

Lille, men tankevækkende roman om de store spørgsmål i livet – og i døden. Hvad er meningen med det hele?Det er jo et stort spørgsmål. Et spørgsmål, som sikkert har pirret og plaget os alle fra tid ti...