Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Det hemmelige land


Beskrivelse


Fantasy om drengen Ben, som overtales af den talende kat Iggy, til en rejse sammen til den parallelle verden Eidolon, hvor et spændende og dramatisk eventyr med ondskab og sære væsner venter dem, og familiehemmeligheder afsløres.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2006

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 20. jan. 2006

Forfatteren har på dansk skrevet billedbogen Maleren og Margarita, 1988, men har på engelsk bl.a. skrevet romaner og guider til filmene om Ringenes herre under pseudonymet Jude Fisher, og hun har desuden været redaktør på flere science fiction- og fantasybøger, så hun kender markedet og de forskellige universer ret godt. Drengen Ben har sparet sammen til mongolske kampfisk, men den talende kat, Iggy, overtaler ham i Dodds dyrebutik til at købe sig, og så er eventyret i gang. Det bliver et eventyr, som bringer Ben til parallelverdenen Eidolon, hvor en stor del af Dodds særprægede dyr som sabelkatte, flyveøgler og drager kommer fra. Det bliver også et eventyr, hvor hans egen familie viser sig at have en helt anden baggrund, end Ben havde regnet med. Især er morbroderens familie ret streng, og de viser sig også at være nogle af skurkene. Hjulpet af bl.a. dryader, alfer, feer og andre væsner fra Eidolon lykkes det for Ben at få stoppet importen af de i vores verden udryddede dyr. Det er et spændende og fantasifuldt plot og fantasylystne selvlæsende børn og unge fra 10 år vil fanges af universet. Kan læses højt for 8-årige. Bogen ender lidt uforløst, idet der kun delvist kommer en slutning, da der stadig er gang i kampen mellem de gode og onde i Eidolon, og idet de mange spor hænger i luften og venter på en løsning i fortsættelsen på engelsk til marts.


Jyllands-posten

d. 1. juli 2006

af

af

Edith Rasmussen

d. 1. juli 2006