Det hører til sjældenhederne at en forfatter selv hævder, at det han har at sige på ingen måde er vigtigt eller har betydning. Ikke desto mindre er det tilfældet i det indledende digt i C. Handberg Christensens anden digtsamling. Tonen og stilen er nøgtern, kontant og med en udpræget skepsis mod alle de systemer og "sandheder" der vil definere eller tage patent på sandheden. Tilbage bliver digtenes og prosastykkernes koncentrerede glimt af sanset og alt andet end heroisk og glamourøst hverdagsliv: Forholdet til kæreste, barn og familie, fragmenter af drømme og brudstykker af erindring fra barndom og ungdom. Digtenes tematisering af den upåfaldende og grå almindelighed, der stiller sig "tilfreds med næsten ingenting", kan umiddelbart forekomme resigneret og udsigtsløs, men hos CHC bliver det aldrig til selvmedlidenhed eller tom attitude. Samlingens tekster forener på en uimodståelig og meget personlig måde det kantede, uforsonlige og udfarende med intimitet og ømhed i henvendelsen til du'et: "Vi er på prøve i større hænder, min ven/ Jeg dedikerer dette til dig/ fordi du ved det/ Jeg betror mig helst til systemet/ Systemet er dig". I betagtning af at CHC debuterede med samlingen 320 pund for fem år siden har bog nummer to været længe undervejs, men det har så rigeligt været ventetiden værd. Det er en bog som på trods af sin prunkløshed vejer og fylder meget i bevidstheden.