Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sære skabninger på slottet


Beskrivelse


Madlyn og Rollo skal tilbringe 2 måneder hos to gamle, fjerne slægtninge på Clawstone Castle. Clawstone Castle har store problemer med økonomien, men har heldigvis også et spøgelse med gode bekendte! Og det er ikke kun slottet, der står på spil, men også det sjældne hvide kvæg, som pengegriske mennesker er ude efter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2006

af

af

Lene Kristiansen

d. 10. mar. 2006

Ibbotson kan fortælle historier "the English way", som både kan more børn og voksne. Allermest når hun blander troldmænd, hekse og spøgelser ind i historien. Her er det de sidste, der har en afgørende rolle på Clawstone Castle, hvor Madlyn og Rollo skal tilbringe 2 måneder hos to gamle, fjerne slægtninge. Men Clawstone Castle er økonomisk trængt, indtægterne fra besøgsdagene er små, for der er intet tilbage at vise frem. Her er det så de kvikke børn tænker nogle fantastiske spøgelser ind som besøgsmagnet, noget den nyrige opkobling af en nabo, som gerne vil have fingre i deres jord, ikke kan byde på. Som læser tror man det er her, slaget skal stå, men pludselig drejer Ibbotson historien i en anden retning, desværre. For Clawstone har noget meget specielt hvidt kvæg, som ikke findes andre steder. Kvæget bliver af "myndighederne" dømt smittefarlige og slået ned, i virkeligheden er de bortført til en skotsk ø, hvor en skrupelløs plastikkirurg vil lave dem til enhjørninger med narhvaltænder. Foruden sympatiske holdninger om dyrevelfærd kommer der lidt flygtningepolitik og en historie om en prins, der tror alt kan købes for penge, indover. Med et par nemme løsninger samles trådene til sidst, og tilbage er en historie, der startede vældig godt, men som jeg synes ville alt for meget. God forside, oplæsning fra 8 år, selvlæsning fra 10-11 år.



Informationer og udgaver