Bøger / faglitteratur / biografier

Strindberg og magterne


Beskrivelse


Om August Strindbergs (1849-1912) religiøsitet med vægt på hans sidste leveår. En religiøsitet der udviklede sig fra en teosofisk grundholdning til en form for dogmefri kristendom iblandet tro på reinkarnation.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. mar. 2006

af

af

Martin Hjelmborg

d. 24. mar. 2006

Strindberg var en mand med mange psykiske kriser i sit liv, forfølgelsesvanvid, tvangsneuroser m.m. I 1890'erne var han delvis tilknyttet okkulte foreninger i Paris, i den forvisning at han blev forfulgt af ånder eller magterne, som han benævnte dem. I denne periode skrev han den delvist selvbiografiske roman Inferno, titlen taget efter Dante, hvis åndelige rejse han på en måde gør efter i romanen. I samme periode skrev han den såkaldte "okkulte dagbog". Det er især ovennævnte periode i Strindbergs liv, forfatteren tager fat på i bogen her for at beskrive og forklare Strindbergs religiøsitet, som kørte hele kompasset rundt i løbet af hans liv for til sidst at ende i en form for dogmefri (streng) kristendom iblandet tro på reinkarnation. Martin Lamm (1880-1950) var litteraturprofessor i Stockholm og skrev bogen her på basis af forelæsninger i 1936. Han har iøvrigt også skrevet en stor Strindberg-biografi. Det interessante ved bogen i dag er, at den fortæller om det blomstrende alternative miljø omkring år 1900 med rod i teosofien, hvor mange af de ideer, der kørte rundt dengang, i høj grad ligner de tilsvarende tanker 100 år efter. Ellers er bogen mest for Strindberg-specialister, selvom den er velskrevet og kan læses af alle interesserede uden besvær. Om forfatteren, oversætterens efterskrift, register, navnekilder, litt.liste (dansk).