Rugens sange og andre digte

Digtsamlingen udkom oprindeligt 1906; 1923 kom den betydeligt udvidede 8. udg.,der stort set har været forlæg for de senere udg. (Men den 10. udg. jeg også har haft til rådighed har nu nogleganske interessante tilføjelser). Til denne nyudgivelse har red. tilføjet dels enkelte senere digte (skrevet efter 1923) og dels en del af de jyske dialektdigte, og det er en absolut velmotiveretudvidelse. Red. har imidlertid også luget i samlingen og "Høstmarch" f.eks. kan vist ingen savne, mens jeg finder, at "Sædemand" med sin markante mytologisering af bonden og det store, flotte"Jacob og hans sønner" om aftægtsmanden og hans følelser savnes i nyudg. Digtsamlingen er jo utroligt udbredt - 'århundredets digtsamling' - kan red. berettiget kalde den. Og det er der mangegrunde til; de enkle sange slår på nogle strenge: oprindelig tilværelse, naturkontakten o.s.v. (Og så har f.eks. Carl Nielsens og Th. Aagaards fremragende melodier jo også gjort deres forpopulariteten). Digtsamlingen børfortsat være let tilgængelig i bibl., og nyudg. er et udmærket tilbud, hvor den savnes, men de ældre udg. er fortsat af værdi.

Læs hele vurderingen

Digtsamling med klassikerstatus, nu i en 17. udgave. Oprindelig fra 1906, og den nye udgave tager udgangspunkt i både den oprindelig udgave, 15. udgave fra 1990 og i Samlede digte fra 1918, 1923 og en særlig mindeudgave fra 1931. Den nye udgave indeholder digtcyklusen Rugens sange og andre digte, og som forordet fortæller desuden "et fyldigt uddrag af Aakjærs bedste digte i øvrigt." I forordet skriver Johs. Nørregaard Frandsen og Steen Piper bl.a. : "Resultatet er blevet, at der næppe er nogen anden dansk digtsamling fra det 20. århundrede, der i udbredelse kan måle sig med Rugens sange og andre digte. Og næppe nogen, der har haft en større betydning for dansk selvforståelse." Og jeg giver forordet ret, når jeg bladrer gennem digtene, hvor en del er blevet til folkelige sange, fx "Jens Vejmand", "Skuld gammel venskab rejn forgo" og "Jeg bærer med smil min byrde", hvor den sidste egentlig hedder "Sundt blod". Og Aakjærs samling er stadig meget læsbar, hans tætte skildringer af natur og menneske bevæger og den sociale indignation bider, hvis man fx nærlæser "Jens Vejmand", "Tyendesang" og når Aakjær i "Arbejdersang" spørger: "Hvem har givet solen til de rige/for at svøbe mørket om de små?". Her er muligheden for at bytte slidte bøger ud med nye friske af en eviggyldig digtsamling stadig med noget på hjerte om menneskenes liv.

Læs hele vurderingen