Det er ikke til at mærke, at Let bytte er Carina Evytts første udgivelse. Genren er gys, og håret på mit hoved har ikke helt lagt sig endnu. Evytt forstår at udnytte uhyggens virkemidler, der er timing og god variation i tempoet, og sprogligt fænger bogen fra første side. Mathias er en ualmindelig 6-årig med både synske og telepatiske evner. Han er netop flyttet til Hillerød med sin far, da et tordenvejr forårsager en ikke helt almindelig udklækning. Et fortidsuhyre, en mellemting mellem en kæmpevaran og en krokodille, udvikler sig med stor hastighed til en frygtindgydende dræbermaskine, og Mathias oplever at blive en større og større del af dyrets bevidsthed. Han kan både pga. sin synskhed se (nogle af) de omkring ham, der bliver dyrets ofre, og ved også hvornår det er på vej til et nyt drab. En enkelt betjent får indblik i Mathias evner, og det bliver et spørgsmål om at stoppe uhyret, både før det dræber flere, og før det overtager kontrollen over Mathias. Det er hæsblæsende og råt. Mennesker bliver flænset og ædt, kendte (af læseren) som ukendte, og uhyggen ligger både på det virkelige og psykologiske plan. Specielt karakteristikken af Mathias er god. Tilhængere af genren i alderen fra 12 år plus unge vil ikke gå forgæves. Forsiden med et closeup af uhyrets øje i et skællet hoved med Mathias i pupillen lover, hvad den holder.