Aftenland

Hvis lyrikken har en speciel evne til at stille dybe og fundamentale spørgsmål til eksistensen må Pär Lagerkvist's store digtsuite fra 1953 siges at opfylde sin bestemmelse. Med al deres patos og tunge alvor rummer digtene en vis fortidig tone med forbindelseslinjer bagud til Heretica-generationens danske lyrikere, men i Suzanne Brøggers smukke og mundrette oversættelse står deres enkle, kraftfulde billedsprog og baksen med tilværelsens store spørgsmål stadig forbavsende stærk. På den ene side udtrykker digtene erfaringen af et moderne, gudløst univers, omgivet af tomheden og det store intet, og på den anden side en religiøs farvet længsel efter mening og forløsning: "Som skyerne,/ som sommerfuglen,/ som det lette åndepust på et spejl-// Tilfældig,/ foranderlig,/ borte i et kort nu.// O herre over alle himle, alle verdner, alle skæbner,/ hvad var din mening med mig?". Teksterne er spændt ud mellem tro og tvivl, mellem skæbne og tilfældighed. Hos PL er transcendensen tom og troen uden genstand den kan rette sig imod: "Der findes ingen som hører at nogen råber i mørket. Men hvorfor/ findes råbet?". Med Henrik Wivels karakteristik fra bogens efterskrift er der tale om en kristent farvet modernisme, som han finder paralleller til hos Maja Lisa Engelhardt, hvis farve-monotypier spiller meningsfuldt sammen med teksten. Fysisk er bogen et eksempel på håndværk af sjælden kvalitet.

Læs hele vurderingen

PL har med en nu meget berømt udtalelse karakteriseret sig selv som en religiøs ateist. Han mener hermed, at han er en frafalden, for hvem det religiøse er til stadig brændende anfægtelse. Dette er den spændingsfyldte modsætning i en række af hans store romaner - oversat til dansk - og det er også temaet i denne digtsamling fra 1953. Fra forskellige synsvinkler - komponeret i fem dele - gennemdigtes motiverne, men med den forskel, at vi her møder hele problemkomplekset som jegets og ikke en fiktiv persons udfordring. Naturligvis giver det sig udslag i en enorm intensitet og en tæthed, som end ikke romanerne kan opvise, man bør dog ikke glemme, at der stadig er tale om digt. Man kan godt forestille sig originalen gennem oversættelsen, der sine steder ligger under for en vis rimtvang, men som i det store hele er gennemført dygtigt. Det er vel de færreste danske læsere, som ved at PL også er en fremragende lyriker - denne bog er bevis herpå. Derfor en helt oplagt anskaffelse.

Læs hele vurderingen

Ordkunst og billedkunst er forenet i dette pragtværk med Pär Lagerkvists rene, alvorstunge digte og Engelhardts fornemmelse for mørke og lys. Pär Lagerkvists digtning er mørk, ydmyg og afklarende. Han...

Læs anmeldelse