Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Asbjørnsen og Moes bedste eventyr


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2006

af

af

Walther Knudsen

d. 29. juni 2006

Eventyrsamling i stort format. Asbjørnsen og Moe var for det nordiske eventyr, hvad brødrene Grimm var for det tyske, men helt så berømte som tyskerne er de jo ikke. Den svenske illustrator Tord Nygren har udvalgt 14 af de kendteste eventyr og illustreret dem med hele sit elegante mesterskab. Nygren har sin egen stil, men en del har han da lånt fra jugendstilen. Det passer også med, at figurerne er klædt som borgerfolk anno 1900, og mere som borgere end som bønder. Oversættelserne er af Anine Rud og Kina Bodenhoff, ikke noget at komme efter her. Teksten er sat i en klumme, som skifter bredde efter illustrationerne. Det medfører desværre, at klummen bliver rigelig bred, når den fylder en hel side; selvlæsning er således ikke oplagt for børnene selv. En stor flot bog, som er lige til mormorhylden. En smuk fornyelse til eventyrsamlingen med appel fra 5-95 år.