Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Troldmanden Qadehar


Beskrivelse


Fantasy. Om drengen Guillemot fra øen Ys, der bliver hyret som trolddomslærling af troldmanden Mester Qadehar.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Bråe Olesen

2006

Fantasyroman oversat fra fransk, af forfatter der udkommer første gang på dansk. Det er første del af en trilogi. En lille bid af den franske kyst har revet sig løs og er blevet til en lille gemt og glemt ø, Ys, mellem Den Visse Verden og Den Uvisse Verden. Her bor en dreng på 12 år, Guillemot, og han lever et almindeligt liv med skole, venner, familie, tv, men også med riddergilder og mørke kræfter, orker og en lidt anden politisk orden i det lille samfund end almindelig demokrati. Troldmanden, mester Qadehar, hyrer ham som sin lærling, fordi han har evnerne. Mørke kræfter fra Den Uvisse Verden rejser sig i form af det farlige væsen, Skyggen, der kidnapper en af Guillemots skolekammerater, Agathe. Guillemot tager sammen med sine venner af sted for at befri hende, men har lidt svært at styre sine evner og kræfter. Heldigvis er Qadehar fulgt efter og hjælper dem. Bogen er klart i familie med Harry Potter. Riddergilder, troldmænd og fantasivæsner og den moderne tids teknik danner en forholdsvis original baggrund for, hvad der indtil videre ligner et traditionelt, men veleksekveret fantasy plot, det gode mod det onde. Bogen er ret spændende og lægger godt op til fortsættelserne. Sprogligt er bogen ikke svær, den drives frem via dialog. Den kan læses af børn fra 11 år. Mørk og dyster forside fungerer, når man har bogen i hånden sammen med dækkende bagsidetekst.



Informationer og udgaver