Esme og hendes lillebror kommer sammen med deres mor til Danmark i 1957 som politiske flygtninge fra Ungarn. Bogen omhandler tiden op til og familiens historie bagud, startende med bedsteforældrenes ungdom omkring forrige århundredeskifte. Dermed dækkes Ungarns historie i første halvdel af 1900-tallet, men forhistorien nævnes også. Esmes morfar er apoteker, og familien tilhører det bedre borgerskab, men efterdønningerne efter den russiske revolution, 2. verdenskrig og kommunisternes magtovertagelse rammer familien hårdt. Esme gennemtvinger som teenager flugten, hvor de dramatisk kommer over grænsen til Jugoslavien, hvor de lever i usikkerhed i forskellige lejre, inden moderens tuberkulose bliver adgangen til behandling i Danmark. Bogen er lyrisk og meget sansemættet og giver et dybt personligt indblik i en flygtningefamilies tragedie set fra en teenagepiges synsvinkel med den voksnes tilbageskuende sætten i perspektiv. Det er en letlæst personlig beretning for læsere, der vil sætte sig ind i ægte menneskeskæbner.