Idioten : en roman i fire dele

Kalejdoskopisk roman om fyrst Mysjkin, der med Kristi egenskaber, godhed og renhed som ideal, føres ind i 1860'ernes saloner i Sankt Petersborg, hvor lidenskaber, pengegriskhed og magtbegær hersker. Til læsere af litterære klassikere.

Dostojevskijs (1821-1881) store roman om den naive dåre og epileptiker, fyrst Mysjkin, som efter flere år i udlandet vender hjem til Rusland. Mysjkin omgår med sin barnlige åbenhed, ophøjede moral og komplet uselviske næstekærlighed alle selskabslivets normer og betragtes derfor af sine omgivelser som idiot. I toget mod Sankt Petersborg har han mødt det rå handlingsmenneske, Rogozjin. Deres skæbner knyttes på dramatisk vis sammen i deres forhold til den skønne femme fatale, Nastasja Filippovna. "Idioten" genudsendes i anledning af Dostojevskijs 200-års fødselsdag.

En mageløs roman, som gennem et væld af storslåede scener, hvor en mangfoldighed af skikkelser strides, diskuterer, intrigerer og elsker, stiller spørgsmålet: hvad vil det sige at være menneske. En bedrift, der vidner om Dostojevskijs dybe menneskelige indsigt og kunstneriske formåen.

Bogen er oprindeligt oversat af Erna Juel-Hansen i 1887, men er her nyrevideret og gennemredigeret til moderne retskrivning. En nyere og mere lingvistisk korrekt oversættelse er Jan Hansens Idioten : en roman i fire dele, 2006.

Læs hele vurderingen

Det russiske storværk præsenteres i en indbydende og nyoversat, letløbende udgave helt uden tunge sproglige konstruktioner. Det er historien om det lyse og gode menneske fyrst Mysjkin, der er så godhjertet og naiv at han af andre betegnes som idiot. Fyrsten rejser efter flere års sanatorieophold i udlandet hjem til Sankt Petersborg, og allerede i toget møder han sin diametrale modsætning: den ubehagelige millionærarving Rogozjin. Deres veje krydses også senere, ikke mindst fordi de begge kredser om romanens femme fatale og egentlige omdrejningspunkt Nastasja Filippovna. På sin vej ud i det russiske samfund støder Mysjkin på et hav af sære, fordrukne, bedrageriske, intrigante personager - folk i lediggang, som provokeres af det gode menneskes ankomst og evne til omsorg. På overfladen sker der ikke så meget, men det er i menneskesindene og dialogerne at spændingen opstår omkring sandhed og godhed. Det er en mursten, der i sin tid blev bragt som føljeton, og forfatteren udnyttede helt bevidst forskellige kneb ved at bygge historien op omkring en god portion melodrama, komik og højdramatiske figurer. Romanen er i sin nye oversættelse ikke så svær at læse og forstå som nogle af forfatterens andre værker, og er dermed en god begyndelse for nye Dostojevskij-læsere. Gem de ældre oversættelser af Ejnar Thomassen og Georg Sarauw til studiebrug.

Læs hele vurderingen