Tin og tunnelerne

Forfatteren har på dansk udgivet Sovende hunde og Djævelens discipel, begge 1997 og forsætter i sin nye bog i sporet med endnu en historie om umenneskelige livsbetingelser, psykologiske reaktionsmåder, isolation og håbløshed fortalt på en gribende måde. Familien Flute lever et sølle liv i et forfaldent skur i Australiens udmark omkring 1930. Blandt de 5 børn, der har overlevet, er den midterste, Harper, bogens fortæller. I begyndelsen er hun 7 år, og bortset fra et efterskrift, hvor hun er 21, slutter bogen, da hun er cirka 14. I den periode følges familiens barske tilværelse, hvor de hutler sig gennem livets strabadser, der sætter deres præg på dem alle. Værst ser det ud til at være for drengen Tin, der i begyndelsen er 4-5 år, og som begynder at grave huller i jorden under huset for senere at udvide til uendeligt lange tunneler som en reaktion på, at han dybest set er uønsket. Historien rummer flere elementer uden nogen form for hygge. Håbløsheden og det barske er gennemgående elementer i handlingen, og det gør læsningen til en knugende oplevelse. Slutningen løfter ikke handlingen ud af det plan, så man bliver ikke glad af læsningen, men bliver fascineret af den usentimentale historie og de særlige medvirkende. Den barske og samtidig menneskekloge handling passer fint til bogens slutning. Målgruppen er gode læsere fra 13 år - gerne sammen med voksne.

Læs hele vurderingen