Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rejsen til kejseren


Beskrivelse


Fantasy. 12-årige Mikaela og drengen Tobias havner med elevator i en fremmed verden. Her bliver de opfattet som ventede kejserbørn, og drengen Mund og pigen Erna bliver sat til at ledsage dem til kejseren.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Torben Wilhelmsen

2006

Fantasyroman. Pigen Mikaela (M) på 12 og den lidt yngre Tobias (T) bor i Stockholm. En dag, da M stiger ud af elevatoren, er hun i en fremmed verden. Det lykkes hende at vende tilbage til sin egen verden, men kort efter sker det én gang til, og denne gang er T med. I den verden, de havner i, er et goldt og undertrykkende system, der dyrker en ikkeeksisterende kejser ved at bryde sammen. De to børn bliver antaget for at være de længe ventede kejserbørn, og drengen Mund og pigen Erna bliver udvalgt til at ledsage kejserbørnene tilbage til kejseren. Det bliver en farefuld færd, hvor den lille gruppe kommer ud for mange og hårrejsende farer. Til sidst lykkes det dem dog at nå frem til målet, hvor kejseren afsløres som en illusion, og hvor en klog havedyrkende Linnea lovsynger en darwinistisk udviklingslære som modstykke til den golde kejserdyrkning. Historien er uhyre velskrevet og i lange passager også meget spændende. Den alvidende fortæller griber mange steder lidt ironisk-humoristisk ind i handlingen med bemærkninger om historiens videre gang. Vi får i tilgift til den spændende historie nogle overbevisende portrætter af de 4 hovedpersoner og deres udvikling. Bogen kammer dog sine steder lidt over og kan her give mindelser om Tamora Pierces småfilosofiske kvindeunivers. Alt i alt dog et godt bud på en spændende skandinavisk fantasyroman. Selvlæsning fra ca. 12/13 år.