Bøger / skønlitteratur / roman

Firmaets mand


Beskrivelse


En ung ambitiøs jurist, som netop er blevet ansat i et stort advokatfirma med skattesager som speciale, tvinges af FBI til at spionere mod firmaet, der mistænkes for økonomisk kriminalitet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Elsebeth Kristensen

d. 18. dec. 2018

Firmaets mand er en elementært spændende roman, der straks fanger og fastholder interessen. I et stort og tilsyneladende velanskrevet advokatfirma med mere end gode lønninger og tilsvarendefaglige høje krav ansættes en ung og ambitiøs jurist. Et andet firma - FBI - interesserer sig for advokatfirmaet af en anden grund. De er overbeviste om, at mafiaen står bag. Begge firmaer satserpå den unge jurist, der heldigvis viser sig at være den ubestikkelige ener, individet, der tager kampen op mod de hensynsløse kræfter, repræsenteret ved mafiaen. Han vikles hurtigt ind i etuoverskueligt men alligevel forudsigeligt handlingsmønster. Det bliver en kamp på liv eller død, hvor det er svært at vide, hvem der er ven og fjende. Person- og miljøskildringer er OK, omend ikkestor litteratur, men det opvejes rigeligt af den spændende handling, der er godt skruet sammen. Bogen er virkelig medrivende og svær at lægge fra sig. Firmaets mand er filmatiseret med stor succesog har for nylig haftpremiere i DK med Tom Cruise og Gene Hackmann i de to mandlige hovedroller. Forfatteren er i forvejen kendt for Pelikan-notatet (93/33).


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Jørgen Bartholdy

2006

John Grisham er en af de få forfattere, der tilsyneladende har skabt sin helt egen genre. Der er andre forfattere der skriver gode retsalskrimier, men ingen når i virkeligheden op på siden af ham når det gælder om at puste liv i den tørre jura. Firmaets mand er en af de titler, der for mere end 15 år siden grundlagde hans ry. En solid filmudgave med Tom Cruise i hovedrollen som den unge ambitiøse advokat fuldmægtig, Mitch McDeere, der drager til Memphis for at virke i et drømmejob med fantastiske løn- og arbejdsvilkår, ødelagde bestemt ikke renomeet. I bogen spiller Grisham på hele registeret. Den unge stræber med de store idealer og den belastede baggrund, de venlige skurke og det klassiske lillebymiljø - Joda, vi bliver trukket rundt ved næsen af en sand mester, og de der har forbehold med hensyn til bogens alder kan godt pakke sammen. Grisham er en mester på sit felt og, Firmaets mand er en af hans bedste. Genoptrykket fratager os den sidste undskyldning for ikke at præsentere vores brugere for denne nyklassiker.