Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stjernedråberne


Beskrivelse


Sidste del af historien om Henri og hans hjælperes jagt efter troldmanden Castanac og natkrystallerne. Historien fører dem langt omkring, og de både kæmper mod og hjælpes af sørøvere, trolde, gode og onde troldmænd og uhyggelige mørkemænd, inden den dramatiske slutning.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Per Drustrup Larsen

2007

Efter 5 år mellem bind 1 og 2 i denne trilogi Striden om natkrystallerne, kommer slutningen af denne fantasyserie samme år som bind 2, og det er godt, at de nysgerrige og spændte læsere ikke skal vente i flere år, for bøgerne hænger meget nøje sammen og bør helt sikkert læses eller læses op i den rigtige orden. På den måde får læserne fra ca. 12 år (og oplæsning nogle år tidligere) sammenhængen i handlingens mange aspekter, tidsperioder og spændende personkreds. Gåden om krystallerne fører de kendte aktører med Henri i spidsen rundt i en stor del af verden på jagt efter troldmanden Castanac samt krystallerne og på farten mellem sørøvere, trolde, gode og onde troldmænd og uhyggelige mørkemænd med stadige kommentarer fra en talende papegøje til de farlige og dramatiske begivenheder. Den klassiske stil fra de første bind er intakt, og det eventyrlige plot holder spændingen godt, så læserne vil fortsat være underholdt på bedste vis med en historie, der står i gæld til mange klassiske historier, men alligevel er sin helt egen og med internationalt potentiale. Tegningerne bidrager også denne gang fint til stemningen i bogen. Bogen afsluttes med beskrivelser af persongalleriet og en kildeliste, der giver bogen et dokumentarisk præg.


Berlingske tidende

d. 23. dec. 2006

af

af

Kari Sønsthagen

d. 23. dec. 2006