Bøger / skønlitteratur / roman

Når tavsheden brydes


Beskrivelse


Den succesrige gyserforfatter Sam McInverness oplever nedgang i produktivitet og salgstal, og der er tegn på, at krisen skyldes noget mystisk i hans familieliv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Krøgh

2007

Denne danske debut er en blanding af gotisk gyser og lidt Stephen King. Hovedpersonen er den amerikanske succesforfatter Sam McInverness, som er leveringsdygtig i den ene bloddryppende gyser efter den anden. I takt med hans ægteskabelige lykke med Melissa og deres dejlige tvillinger, falder hans produktivitet og salgstallene daler foruroligende. Sam begynder at mistænke Melissa for utroskab, og deres tredje barn bliver født med en uhelbredelig sygdom. På en reparationsferie på et skotsk slot bliver Sams værste mareridt til virkelighed. Der er masser af ildevarslende tegn, men Sam overser dem alle, indtil hans datter Melody ved fuldmåne bliver draget mod et kapel, hvor en kvindeskikkelse fra krypten vil hans datter det ondt. For Sam er det som at opleve noget fra hans egne bestialske romaner, og han slipper ikke fra hændelsen med forstanden i behold. Romanens slutning er højspændt, men Når tavsheden brydes er efter min mening som helhed noget farveløs og forudsigelig. Beskrivelserne af personerne er udvendige og overtydelige, og dialogerne knirker. Romanen igennem lægges der gennem talrige antydninger op til, at der skal ske noget rigtigt grimt, men de få dramatiske sider til sidst indfrier ikke de forventninger, som forfatteren skaber. Sort gyseragtig forside i tush, der kunne signalere ungdomsbog, men det er det ikke.


litteratursiden.dk

d. 26. mar. 2007

af

af

Jette S. F. Holst

d. 26. mar. 2007

En gyserforfatter, et lykkeligt ægteskab og et gammelt slot i Skotland er blot nogle af ingredienserne i denne underholdende danske gyserdebut. Sam McInverness er en amerikansk gyserforfatter. Ved ro...


Børn & bøger

Årg. 60, nr. 4 (2007)

af

af

Maria Eriksen

Årg. 60, nr. 4 (2007)