Bøger / skønlitteratur til børn

Trompet - den søde elefant, der blev hurtigt sur


Beskrivelse


Billedbog. Om at lære at tøjle sit temparament, som med fordel kan læses op for børn, før de skal fejre fødselsdag!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Elisabeth Bennetsen

2007

Billedbog om at lære at tøjle sit temperament, som med fordel kan læses op for børn mellem 3 og 6 år, FØR de skal fejre fødselsdag!.

Han har det ikke sit temperament fra fremmede, den lille hidsige elefant, som får det ene raserianfald efter det andet på sin fødselsdag. Når man har fødselsdag, skal man da have sin vilje og bestemme og vinde i alle lege. Hans tålmodige mor lærer ham at tælle til ti og trække vejret dybt, og de teknikker får hun så selv glæde af, da de vilde gæster ødelægger den kage, hun møjsommeligt har lavet. Et meget velkendt tema i børnefamilier beskrevet i en letforståelig tekst med mange, korte sætninger og direkte tale, som gør den lidt stiv, og gennemillustreret af Charles Fuge, som kendes fra mange flotte billedbøger som Sommerfuglens kys (1997/28). Han er lidt blegere og knap så slagfærdig i sin farveholdning i denne, men stilen er stadig humoristisk, udtryksfuld og levende. Jane Clarke kender vi fra Alle drager ryger (2002/41). En kort indledning handler om elefanter i naturen.

Temaet kendes fra andre bøger. En anden billedbog om at være sur er fx Familien Sur, 2003 og en oplæsningsbog om at være dum på sin fødselsdag er Trude Marsteins Den bedste fødselsdag, 2001.

En brugbar men også traditionelt skåret og før set historie om et såre almindeligt problem, som kan holdes op som et spejl for målgruppen. Sprogligt kunne teksten godt være mere levende, men de søde illustrationer tilføjer teksten liv.