Bredt anvendelig roman om fortielser og fortidens synder, der nedarves på børnene. Om at finde sig selv, tage ansvar for sit liv og de konsekvenser, det får, at behandle mennesker dårligt. Nok primært for kvindelige læsere af historiske eller familiecentrerede romaner.
Vibeke Marx, fra 1948, er uddannet pædagog men har en lang række romaner, novellesamlinger og børnebøger bag sig. Senest Inez' tårer, 2005 om kærlighed, mystik og problematiske mor-datterforhold i Spanien. I denne handler det om Ursula, hvis opvækst er præget af fortrængninger og en stak brune kasser, der står på stuegulvet. I romanens første halvdel hører vi om "mandfolkegale" Magda, der placeres på Sprogø og får fjernet sit barn, Gunnar, der er fader til Ursula, hovedperson i bogens anden halvdel. Vibeke Marx skriver godt og med overskud. Handlingen er velfungerende, personerne interessante. Forsidens ensomme kuffert på en tom landevej rækkende til det afsides Sprogø anslår tema og stemning godt. Bagsideteksten angiver desværre forbindelsen mellem de to halvdele af romanen.
Kvindehjemmet på Sprogø er tidligere beskrevet i Andreas P. Nielsens Cicerone : en pige på Sprogø, 1995 og efterfølgeren Cicerones datter : arven fra Sprogø, 2006.
God, bredt anvendelig roman om en skæbne fra Kvindehjemmet på Sprogø og om barnebarnet Ursula, der kæmper med familiens fortielser og traumer.