Bøger / faglitteratur

Den engelske have


Beskrivelse


Den engelske haves historiske udvikling beskrives. Der fortælles om forskellige havestile: Formelle haver, geometriske parterrer, blomsterenge, staudehaver, rosenhaver, skovbund, køkkenhaver, vand og skulpturer i haven samt landskabelige haver i romantisk stil.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lise Widding

2007

Alle haverne i denne overdådigt illustrerede bog er åbne for besøgende, og bogen henvender sig både til folk, der planlægger besøg i engelske haver og til dem, der generelt interesserer sig for historiske og nutidige haveanlæg.

Bogen er et samarbejde mellem haveskribenten Ursula Buchan, der har skrevet 12 bøger og talrige artikler om haver, og fotografen Andrew Lawson, der har bidraget med fotografier til en række havebøger. De fleste af haverne er fra 1700-tallet eller senere, og de omfatter mange stilarter som den formelle have, den landskabelige have, den landlige "country garden", blomsterengen, haver påvirket af italiensk og japansk stil, den nye naturalisme. Der er afsnit om særlige haveelementer som skulpturer og anden udsmykning, vand i haven, rosenhaver og fine "walled gardens" - køkkenhaver bag beskyttende mure. De fleste af haverne hører til store private landejendomme, og mange er blevet restaureret med hjælp fra The Heritage Lottery Fond.

På dansk er der ikke en tilsvarende beskrivelse af den engelske havestil i al dens forskelligartethed fra 1700-tallet til i dag.

Med fokus på den historiske og stilistiske udvikling beskrives en lang række engelske haver, der er åbne for besøgende. Beskrivelserne illustreres af mere end 300 flotte og inspirerende fotografier.


Bogmarkedet

Årg. 153, nr. 19 (2007)

af

af

Hanne Smedegaard

Årg. 153, nr. 19 (2007)