Bøger / faglitteratur

Miljøterapi med børn og unge


Beskrivelse


Et barn, der udsættes for omsorgssvigt, kommer til at betragte de voksne som fjender og beskytter sig ved at kæmpe imod dem eller overtilpasse sig til deres krav. Barnet opfatter også omsorgsgivende voksne som fjender og kommer derfor ikke i positiv udvikling alene ved anbringelse uden for hjemmet og placering i specialskole. Det er nødvendigt, at pædagoger, plejeforældre og lærere forholder sig på særlige måder, som gør det muligt for barnet at udvikle tillid. Miljøterapi er en behandlingsform, der gør udvikling af tillid mulig. Miljøterapi med børn og unge udkom første gang i 2005. 3. udgave adskiller sig fra de tidligere udgaver ved, at de grundlæggende metoder, spejling og jeg-støtte, beskrives mere konkret end hidtil. Desuden indeholder bogen syv helt nye kapitler. De handler om antisocial adfærd, magtanvendelse, livshistoriske samtaler, hjemlighed, stimulering, psykoterapi og børnepsykiatriske diagnoser. Bogen kan læses uden særlig forhåndsviden og henvender sig til alle faggrupper, der har med udsatte børn at gøre. Teori og metoder er illustreret med mange eksempler, der med udgangspunkt i børns sunde udvikling viser de vanskeligheder, som mangelfuld omsorg medfører, og hvordan man kan skabe udvikling hos omsorgssvigtede børn.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. aug. 2005

af

af

Britta Liboriussen

d. 25. aug. 2005

Miljøterapi er en slags psykoterapi med børn og unge, der foregår i hverdagen. Den foregår i et levemiljø, som oftest en plejefamilie, et opholdssted eller en døgninstitution. Miljøterapi kan desuden anvendes i arbejdet med omsorgssvigtede, kontaktskadede børn i daginstitutioner og skoler og i børne- og ungdomspsykiatrien. Sådan lyder forfatterens definition i bogens forord. I 3 dele med overskrifterne: "Fra pædagogik til miljøterapi", "Nogle grundbegreber" og "Metoder i miljøterapi" beskriver forfatteren miljøterapeutiske tankegange og metoder illustreret med eksempler. Ved anbringelse uden for hjemmet vil et omsorgssvigtet barn forsøge at beskytte sig selv enten ved at berede sig til kamp eller ved at overtilpasse sig. Blandt andet ved at anvende spejling kan psykologen nå ind til barnet og udvikle barnets ressourcer. Det er en spændende og forholdsvis lettilgængelig bog, der giver et godt indblik i arbejdet med omsorgssvigtede børn. Bogen kan også bruges af forældre med normale børn med mindre følelsesmæssige problemer. Det er en velskrevet grundbog om miljøterapi med børn. Der er ikke så meget litteratur om emnet på dansk. Miljøterapi kom i 5. oplag i 1999 og Miljøterapi med børn : udvalgte temaer i 2003. Nærværende bog er en rigtig god introduktion til emnet for alle, der arbejder med børn. Bag i bogen en fin litteraturliste med fortrinsvis danske titler.


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Henrik Munch Jørgensen

2007

Denne bog tager fat på problematikkerne med omsorgssvigtede børn, som anbringes uden for hjemmet. Bogen præsenterer veje for de professionelle til at hjælpe de omsorgssvigtede børn ind i en god udvikling. Målgruppen er alle, der har med omsorgssvigtede børn at gøre: plejeforældre, lærere, pædagoger samt andre pædagogiske faggrupper.

Temaet er anbringelse af omsorgssvigtede børn uden for hjemmet, og bogen tager fat om problematikkernes rod: hvor går det galt, hvorfor går det galt og hvad kan der gøres for at ændre den negative udvikling? I et meget lettilgængeligt sprog med mange praktiske eksempler beskriver Rasborg udviklingspsykologiske og miljøterapeutiske tankegange, så alle kan forstå teorierne.

Denne bog er anden og reviderede udgave af samme titel, som udkom i 2005. Revideringen består i en sproglig justering samt uddybelse af enkelte passager og en opdateret litteraturliste. Miljøterapi er et emne, som der findes meget lidt litteratur om. Der findes dog antologierne Miljøterapi med børn, 2003 og Børn på behandlingshjem, 2000.

God, letlæst og meget brugbar fagbog, som bør være en fast bestanddel af bogsamlingen på diverse pædagogiske biblioteker og folkebiblioteker.


Sygeplejersken

Årg. 108, nr. 15/16 (2008)

af

af

Lone Monsen

Årg. 108, nr. 15/16 (2008)


Sundhedsplejersken

Årg. 39, nr. 4 (2017)

af

af

Tinne Thomsen

Årg. 39, nr. 4 (2017)


Adoption og samfund

Årg. 33, nr. 4 (2009)

af

af

Marianne Krogh Jensen

Årg. 33, nr. 4 (2009)