Bøger / faglitteratur

Narrativ terapi : spørgsmål og svar


Beskrivelse


Spørgsmål og svar er struktureret omkring følgende seks temaer: Eksternaliserende samtaler, genforfattende samtaler, genmedlemsgørende samtaler, brugen af eksterne vidner, poststrukturalisme og feminisme.

Indhold

Seneste udgave,

Indhold: Dansk introduktion ved Allan Holmgren og Thilde Westmark ; Eksternaliserende samtaler: hyppigt stillede spørgsmål. Hvad er eksternalisering? Hvad er eksternaliserende samtaler? Hvordan ved man, hvad der kan eksternaliseres? Hvad er det, der bliver eksternaliseret? Hvad er nogle af virkningerne af eksternaliserende samtaler? Hvordan passer eksternaliseringen sammen med andre former for praksis i narrativ terapi? Når man begynder at arbejde med eksternaliserende samtaler, er der så nogle bestemte aspekter, der især volder vanskeligheder? Hvad med personer, der behandler andre dårligt - mobber, driller eller bruger vold? Kan man bruge eksternaliserende samtaler i den slags situationer? Har I nogle gode tips om brugen af eksternaliserende samtaler? Er det sådan, at vi eksternaliserer de dårlige tind og internaliserer de gode? Hvad oplever I især som givtigt ved eksternaliserende samtaler? Genforfattende samtaler: nogle svar på hyppigt stillede spørgsmå. Hvad er genforfattende samtaler? Hvordan indleder man en genforfattende samtale? Hvordan ser "kortet" for genforfattende samtaler ud? Hvordan stiller man spørgsmål om folks identitet på en måde, der gør en forskel? Hvordan passer genforfattende praksis med andre narrative opfattelser og praksisser? Hvordan ved vi, om den genforfattende proces har være tilstrækkelig? Er der dilemmaer at være opmærksom på, når man deltager i genforfattende samtaler? Hvis der er, hvordan kan vi så håndtere dem? genmedlemsgørende samtaler: svar på hyppigt stillede spørgsmål. Hvad går genmedlemsgørelse ud på? Hvordan forholder genmedlemsgørende samtaler sig til andre narrative praksisser? Hvad er ideen bad genmedlemsgørelse? Hvilken opfattelse af selvet er genmedlemsgørende samtaler forbundet med? Hvornår kan man forvente at benytte genmedlemsgørende samtaler? Hvordan indleder man en genmedlemsgørende samtale? Når man har identificeret en betydningsfuld person, hvad gør man så? Hvad nu, hvis den person, vi har den genmedlemsgørende samtale med, ikke har nogen, han eller hun ønsker at medlemsgøre? Vil det bare betyde, at personen får det værre? Handler genmedlemsgørende samtaler kun om positive figurer i en persons liv? Hvad med de mennesker, der har haft en negativ indflydelse på personens liv? Jeg har hørt, at folk ofte virkelig nyder genmedlemsgørende praksisser - hvad tror I, det handler om? Hvordan adskiller genmedlemsgørelse sig fra arbende med "family of origin"? Er det noget, man skal være særligt påpasselig med i dette arbejde? Hvilken relevans har genmedlemsgørende arbejde for terapeutens arbejde og liv?Brugen af eksterne vidner - nogle svar på hyppigt stillede spørgsmål . Hvad menes der med betegnelsen eksternt vidne? Hvorfor er det vigtigt at have vidner til foretrukne historier? Hvad er baggrunden for disse ideer og måder at arbejde på? Hvad er definerede ceremonier? Hvilken slags respons kommer eksterne vidner med? Hvad er nogle af de almindeligt forekommende farer ved brugen af eksterne vidner, og hvordan kan man undgå dem? Hvad I gode tips til det? I hvilke sammenhænge foregår arbejdet med eksterne vidner? Hvad nyder du mest ved eksterne bevidningspraksisser? Poststrukturalisme og terapi - hvad går det ud på? Hvad er strukturalisme - hvilken indflydelse har den haft på den terapeutiske verden? Hvad er poststrukturalisme, og hvilken relevans har den for terapiområdet? er det kun terapi, der er under indflydelse fra poststrukturalisme, eller er der tale om et mere udbredt fænomen? Hvordan forholder feminisme sig til poststrukturalisme? Er poststrukturalisme altid svær at forstå? Hvis ja, hvorfor? Hvilke aspekter af de poststrukturalistiske ideer synes du er til størst hjælp i forhold til den terapeutiske praksis? Feminisme, terapi og narrative ideer - vi ser nærmere på nogle knap så hyppigt stillede spørgsmål. Hvad er feminisme? Hvordan har feminisme øvet indflydelse på vores liv? Hvordan har feminisme øvet indflydelse på terapifeltet? Hvad er nogle af de mest betydningsfulde feministiske bidrag til narrativ terapi? Hvordan passer feminisme og nogle af praksisserne i narrativ terapi sammen? Kan I nævne nogle af de feministiske/kønspolitiske udforsringer inden for feltet? Kan I nævne nogle af de kønsrelaterede dilemmaer, som vi dagligt står over for i vores arbejde som terapeuter?


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

af

af

Ellen Lind Jensen

Bogen er henvendt til mennesker, der i forvejen har et vist kendskab til og evt. udøver narrativ terapi. Med andre ord ikke for nybegyndere, selvom dens sproglige niveau ikke byder på de store udfordringer. Tværtimod er der gjort en del for at bane vejen for den, der ikke har begrebsverdenen helt opdateret.

I et introducerende afsnit til den danske udgave afgrænses til andre terapiformer, ligesom begreber, der sidenhen spørges ind i, præsenteres fx begrebet "bevidnende team". Sproget er det vigtigste redskab i narrativ terapi, så der redegøres også for andre specielle ord, som bruges i denne sammenhæng. Ellers består bogen af en række kapitler struktureret omkring 6 forskellige temaer, der giver svar på mange af de spørgsmål, som arbejdet med narrativ terapi kan give anledning til. Forfatterne har igennem flere år undervist i narrativ terapi og besvarer i bogen nogle af de spørgsmål, de oftest bliver stillet. Der gives mange eksempler, ligesom der gives konkrete anvisninger og inspiration til den praktiserende terapeut.

Bogen ligger i forlængelse af Narrativ praksis og Narrativ teori, 2006. I øvrigt er litteraturen om narrativ metode efterhånden omfattende.

En forholdsvis avanceret bog for personer, der allerede har et vist kendskab til den narrative metode. Bogen henvender sig til såvel den nye i faget, som terapeuten med flere års erfaring, idet processen med at omsætte narrative idéer til praksis aldrig når sin afslutning, men ustandselig byder på nye udviklinger.