Bøger / faglitteratur

Det brune guld : brunkulseventyret i Danmark


Beskrivelse


Brunkullets og brunkulsarbejdernes historie i Danmark, med fokus på perioden 1940'erne til 1970.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Marie Hansen

2007

For læsere med interesse for dansk historie, danske forhold og lokalområdet omkring de danske brunkulslejer er Det brune guld - brunkulseventyret i Danmark en rigtig udmærket bog. Den indeholder meget fakta om den danske brunkulsindustri og det er spændende læsning.

Bogen beskriver brunkullets historie i Danmark, særligt perioden 1940'erne til 1970. Brunkulsarbejderne havde hårde levevilkår med lange krævende arbejdsdage og en farlig arbejdsplads med både ulykker og dødsfald. Med tiden opnåede de dog en skærpelse af sikkerheden og en bedre løn. Bogen er illustreret med mange fotos/tegninger (både farve og s/h). Desuden ses indeni bindet kort over de midtjydske brunkulsområder og Søby brunkulsleje. Forfatteren Jan Svendsen er journalist ved Herning Folkeblad. Som baggrund for bogen ligger et omfattende arkivarbejde og mange personlige interviews med bl.a. tidligere brunkulsarbejdere.

Bag i bogen er en omfattende kildeliste, ikke alle titler her er dog kun om brunkul. På flere biblioteker findes følgende bøger: Johs. Rolsteds Søby Klondike, 1975 om Søby brunkulslejer 1940-1950, og Sigurd Madsens Et eventyrligt liv med brunkul og meget andet, 1986.

Man får et lidt alvorligt billede af tilværelsen som brunkulsarbejder med et hårdt liv og et tvivlsomt omdømme, som også ramte de pårørende. De mange interviews fortæller dog også om sammenhold og støtte. Alt i alt en god læseoplevelse til alle større folkebiblioteker (læs om museet i Søby: www.brunkulsmuseum.dk).


Arbejderhistorie

2007, nr. 3

af

af

John Juhler Hansen

2007, nr. 3