Bøger / faglitteratur


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Carsten Güllich-Nørby

2007

Godbid især for alle hesteinteresserede, men kan også nydes bredt som flot rigt illustreret bladrebog. Oplagt til en skoleopgave om heste, fx om hestens historiske brug i Danmark.

Unikt kulturhistorisk mammutværk, hvor de 2 redaktører, Ib Møller og Chr. Heilskov Rasmussen samler 48 bidragydere og hestekendere, som fortæller den fascinerende og mangefacetterede historie om hestens skiftende roller i Danmark. Et sandt eventyr og heldigvist et uden ende! Bogen forklarer levende og entusiastisk hestens historie. Oprindelig fra Amerika, over Asien, fx til Danmark. Her "tæmmet, tøjlet og tilbedt - tilbedt fra stenalder til vikingetid", og brugt fx i landbruget og i krige. Kongen sidder højt til hest og ordensmagten støt i sadlen. Der er cirkusheste og hesten som yndet kunstobjekt. Som bogen pointerer: "Hesten har været danskernes bedste tjener gennem tusinde af år. Båret os gennem krige, kørt os fra bryllup til begravelse, ud i den grønne skov, trukket den tunge plov og vogn frem til vores velstand i dag." I dag er hesten et elsket sports-, fritids- og kæledyr. Bladrer man gennem det flotte værk kan man fx nyde et foto fra et travløb, hovedrystende se vanrøgt illustreret, eller glæde sig over et fantastisk s/h-foto fra en karetmagers værksted. Et værk jeg vil vende tilbage til ofte.

Der findes ikke et tilsvarende værk om hestens kulturhistoriske fortjente hædersplads.

Fantastisk flot og unikt værk. Som en jysk hest, stor af format og tilsvarende indholdsrig.


Jyllands-posten

d. 26. dec. 2007

af

af

Jens Kaiser

d. 26. dec. 2007