Bøger / skønlitteratur / roman

Tørvekongen : en skildring fra krigens tid


Beskrivelse


I den østjyske landsby Hejlstrup mærkes den tyske besættelse ikke meget i begyndelsen. Thorkild tjener styrtende med penge på tørvegravning, og langsomt sætter denne pengerigelighed begivenheder i gang, man kunne have været foruden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. maj 2008

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 16. maj 2008

Til læsere af romaner om tiden under den tyske besættelse af Danmark og brede fremstillinger af livet i en landsby.

Knud Simonsen udgav i 2005 romanen Stenbo. Den var en kollektivroman om beboerne i en lille kommune. Samme teknik bruger Knud Simonsen her. Han har skabt en landsby Hejlstrup i Østjylland med alle dens forskelige beboere : skolelæreren, brugsuddeleren, daglejerne, smeden, mølleren, husmændene og købmandssønnen Thorkild Brandt-Jensen som hovedperson. Tiden er 30'erne og 40'erne og ifølge Knud Simonsen har han bygget sin beretning på autentiske begivenheder. Specielt for Hejlstrup er tørveproduktionen, som blomstrede under besættelsen, og som gjorde mange af dem, som så mulighederne, til velhavende mennesker. Med Thorkild i centrum fortælles en historie om dagliglivet under besættelsen. Godt nok er begivenhederne langt væk, men alligevel er de tæt på, da flere fra byen melder sig til Frikorps Danmark, jøden og kommunisten må gå under jorden, og andre bliver en del af en voksende modstandsbevægelse. Jeg synes emnet er godt, der kunne være blevet en rigtig spændende roman ud af oplægget, men desværre bliver personerne ikke rigtig levende, der er mange gentagelser og for meget opremsning.

Der er rigtig mange forfattere, som har skrevet romaner om tiden under besættelsen, fx Ester Bock, John Nehm, Knud Sørensen, Karlo Andersen. Men romaner om tørveproduktionen og dens betydning har vi ingen af.

Et spændende emne for en roman, men desværre ikke rigtig vellykket som roman.


Jyllands-posten

d. 22. maj 2008

af

af

Erik Svendsen

d. 22. maj 2008