Bøger / skønlitteratur / roman

Iris og Ruby


Beskrivelse


I Cairo får 82-årige Ruby besøg af sit barnebarn fra England, som er raget uklar med resten af familien. De åbner sig efterhånden for hinanden, og langsomt åbenbares de tragiske hændelser, som har præget tre generationer af familiens kvinder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juni 2008

af

af

Beth Høst

d. 12. juni 2008

Romanen er til alle de læsere, der kan lide en god underholdningsroman, der er andet og mere end glamour og lovestory.

Forfatteren kender vi fra fx Midnatssol, 2006 og En leg med livet, 2001, begge med naturdramaer, spænding og romantik i en vellykket blanding. Denne gang har vi fat i en historie, der har tråde tilbage til 2. verdenskrig i Nordafrika, hovedpersonen er Iris, der nu som gammel bor i et smukt men forfaldent hus i Cairo sammen med sine to jævnaldrende tjenestefolk. Hun opsøges uventet af sin datterdatter Ruby, der på flugt fra et utilpasset ungdomsliv hjemme i England nu pludselig møder en ukendt mormor med en endnu mere ukendt fortid. Ruby sætter sig for at hjælpe Iris med at huske. Vi får sammen med Ruby en spændende historie om Iris' ungdom i Cairo, men også et rørende billede af rædslen for at finde de rum i sindet tomme, hvor de dyrebare minder var. Samtidig fortæller R. Thomas en god historie i eksotiske omgivelser, og hun får også lige placeret et drama, der kort gør beretningen til en rigtig pageturner Figurerne fungerer fint, der er skarpe pointer i mor/datter-relationen, og som læser er man ked af at skilles fra de personer, man her har lært at kende.

Motivet med den gamle dame, der husker en dramatisk fortid, har jeg netop mødt i Morton: Huset ved Riverton, men ellers er Thomas' varemærke en god historie i anderledes omgivelser.

Bogen er bredt anvendelig.


litteratursiden.dk

d. 1. feb. 2010

af

af

Jette S. F. Holst

d. 1. feb. 2010

Det handler om kvinder, slægtskab, venskab og kærlighed i denne pragtfulde roman fra Rosie Thomas. 82-årige Iris bor alene i Kairo sammen med sine to tjenestefolk, Tante og Mamdooh. Hendes datter Lesl...