Bøger / skønlitteratur / krimi

De uskyldiges brøde


Beskrivelse


Krimi fra middelalderens York. Denne gang forsøger Owen Archer med livet som indsats at finde hoved og hale på historien om bådsmanden Drogos død og skoledrengen Huberts sorger.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juli 2008

af

af

Lone Krøgh

d. 14. juli 2008

Niende middelaldermysterium med spionen Owen Archer fra byen York vil appellere til læsere af de foregående bind, og nye læsere kan også stige på her. Under alle omstændigheder skal man koncentrere sig for at holde styr på de mange personer og forskellige intriger.

Tiden er 1372 og Owen bliver involveret i en sag om en bådsmand, der drukner efter at være blevet skubbet i vandet af nogle drenge. Efterhånden viser det sig, at der ikke er tale om en drukneulykke, men om overlagt mord, og da såvel Owen som hans adoptivsøn kommer på sporet af den kyniske og griske morder, er deres eget liv i fare. Som læser bliver man gelejdet hid og did i det middelalderlige York med dets farverige personager af både lav og adelig byrd, og som altid er det de levende skildringer af tid og miljø, som er Candace Robbs stærkeste side. Krimielementet kan med de mange intriger være lidt vanskeligt at holde rede på, og utallige gange har jeg måttet konsultere listen over romanens personer for ikke at miste orienteringen. De mange navne og sideintriger ufortalt fungerer De uskyldiges brøde udmærket som historisk hyggekrimi, om end den er skåret over præcis samme læst som de tidligere krimier i serien.

Serien med Owen Archer omfatter indtil videre ni bind i dansk oversættelse og et tiende udkommer til efteråret på engelsk.

Hyggelig, farverig og intrikat middelalderkrimi fra England, som henvender sig til læsere af de foregående bind i serien og til læsere af relativt ufarlige lænestolskrimier.


litteratursiden.dk

d. 11. aug. 2008

af

af

Marit Haugaard

d. 11. aug. 2008

Veldrejet og spændende middelalderkrimi om de omfattende konsekvenser af et tilsyneladende uskyldigt tyveri. Der er usædvanlig koldt og blæsende i York i november 1372, en snestorm er i anmarch. Kapta...


Berlingske tidende

d. 9. aug. 2008

af

af

Mette Strømfeldt

d. 9. aug. 2008