Ligge i grønne enge

Afslutningen på succesromantrillogien om en nordnorsk svineavlerslægt, der startede med Berlinerpoplerne, 2004, fortsatte med Eremitkrebsene, 2005 og nu slutter med bravour. Bøgerne har fået en meget positiv modtagelse og priser og vil formidle sig selv til dem, der har slugt bind 1 og 2.

Den norske forfatter debuterede i 1990 og bragede velfortjent igennem lydmuren med Berlinerpoplerne. Eremitkrebsene fik den fornemme Bokhandlerpris i Norge. Hendes sprog er en nydelse, hendes personer har dybde, og fortælleteknikken er overlegen. Forsiden falder fint i tråd med de foregående bind med sin svagt douche baggrund med et par blomstrende grene på. I Ligge i grønne enge sluttes sagaen om Tor, Margido og Erlend fra gården i Trondheim. Niveauet holdes og spændingen varer til sidste side, hvor sagaens sidste punktum sættes med en god snoning.

Man kunne sammenligne med Anne Marie Løns Prinsesserne. Eller man kunne lade være. For dybest set er Anne B. Ragdes romantrilogi sin helt egen med norsk myseost på.

God, velskrevet og sammenhængende fortælling om de tre meget forskellige brødre. Afslutningen på den med rette populære serie, der startede med Berlinerpoplerne. Kan anvendes til læsere af slægtsromaner, af familiesagaer eller kort og godt af en god roman. Gode psykologiske portrætter med twist og både sære og genkendelige miljøbeskrivelser.

Læs hele vurderingen

Bevægende og vemodigt gensyn og afsked med alle vore norske venner Torunn, Margido og Erlend i 3. del af 'Berlinerpoplerne' "Han (Margido) havde troet han var ved at få sig en slags familie. Det var i...