Bøger / skønlitteratur / roman

Den fremmede gæst


Beskrivelse


Krimi. Tilsyneladende uden sammenhæng myrdes et ægtepar, og flere kvinder modtager trusselsbreve. Da så en enke møder et ungt ægtepar ved Middelhavet, knyttes nogle tråde til meget ubehagelige barndomsminder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2008

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 5. nov. 2008

Læsere af spændingsromaner om menneskesindets mørke sider - altså psykologiske thrillere - er romanens hovedmålgruppe. Bl.a. Robert Goddard nævnes af forlaget som sammenlignelig, og det er ikke helt ved siden af.

Den tyske succesforfatter er på dansk kendt for Søstrenes hus og Rosendyrkerne, der begge trækker tråde fra fjern fortid til nutidige dramaer, men denne går ikke så langt tilbage i tiden for at finde brændstof til det psykologiske drama. Først følges forskellige kvinder, der modtager trusselsbreve, men uden at de kender hinanden og baggrunden for truslerne, og et ældre tysk par findes bestialsk myrdet. Samtidig følger vi det unge par Inga og Marius på ferietur til Middelhavet, hvor de kommer til at bo hos en tysk enke. Efterhånden knyttes trådene til en barsk historie om svigt af børn, og dramaet intensiveres for til sidst at tage en overraskende vending. Letlæst og spændende, men slutningen virker konstrueret, så for mig tilter bogen til sidst, mens den for andre kan tilføjes en ny dimension. Udgives samtidig som mp3-lydbog på søsterforlaget Audioteket.

Forlaget nævner Willett, Lennox og Goddard som referencer, men Goddard passer bedst. I forhold til Links tidligere bøger er historien denne gang barskere og mere krimiagtig.

Som psykologisk thriller viser den de farlige følger af barndoms traumer kombineret med sindets mørke sider i en dramatisk historie, som måske "bliver for meget", men som virker effektivt spændende og er fortalt i et letlæst sprog.


litteratursiden.dk

d. 8. dec. 2008

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 8. dec. 2008

Gedigen spændingsroman hvor man sidder ude på kanten af stolen fra start til slut. Den tyske forfatter Charlotte Link har skrevet to bøger der er oversat til dansk før Den fremmede gæst: ’Søstrenes hu...