Her er en nyhed både til dem, der holder af "en stor roman" og også til biografilæserne, da bogen er en dokumentarisk baseret historie om en spændende personlighed.
P.O. Enquist er en institution i litteraturen, og han har fortalt mange historier om interessante figurer. Senest handlede det i Bogen om Blanche og Marie om Marie Curies assistent Blanche. Den fik af nogle læsere en blandet modtagelse, uden det dog svækkede en interesse, som også vil være til stede her, hvor historien handler om forfatteren selv. Han beretter i et drama på 3 akter om en dreng, der vokser op i et snævert samfund med fraværet af en far og med en religiøs mor. Der fortælles i 3. person og skildres på distancen, men man er alligevel tæt på hovedpersonen, især da det i 3. akt går så gruelig galt, han mister fodfæstet i tilværelsen og alkoholen tager over. Det er fascinerende at følge hovedpersonen i opgangsårene, hvor hele verden er hans legeplads. Beskrivelserne af rollen som politisk kommentator og fx baggrunden for romanen Legionærerne er spændende læsning. I 3. og sidste akt får alkoholen næsten has på ham, barndommens lære om kompromisløshed giver dog redskaberne, og forfatteren genopstår.
Som i alle Enquists værker har også dette solidt rod i virkeligheden.
En smukt orkestreret og gribende historie, der måske af nogen opfattes som selvhøjtidelig, men selvironien fylder heldigvis også.