Sølv : digte

Der er lige dele følsomhed, vildskab og dunkle visioner i disse digte, der et stykke ad vejen slægter kvindelige lyrikere som Pia Tafdrup, Pia Juul og Lene Henningsen på.

På omslaget af Katinka My Jones' anden digtsamling er der trykt et selvstændigt digt, hvori alle de ord indgår der optræder som titler på bogens fem dele: "Jeg", "Gave", "Spejl", "Port" og "Hest". I al deres ordknaphed tematiserer digtene klassiske lyriske temaer som natur, identitet, kærlighed og død. De samler sig vel at mærke ikke til store forkromede visioner eller udsagn, men lader i glimt noget andet og mere træde frem: "Ligningerne går op,/ dørene går op,/ men der er noget mere, noget andet/ hestens øje der kort åbner sig,/ for så at lukkes igen." I en sproglig fortættet form taler digtene om sårbarhed og skrøbelighed, men under det hele løber en mørk understrøm af natur, drift og død. Jeg'ets opfattelse af egne faste grænser og identitet bliver hele tiden modificeret af noget større og mere omfattende, der henviser jeg'et til en mere ydmyg plads: "Jeg er en luksus,/ ikke en nødvendighed".

Katinka My Jones er uddannet fra Forfatterskolen og debuterede i 2007 med digtsamlingen Havet er sort, kysten er hvid.

Digtenes komplekse og modsætningsfyldte billeder af eksistensens og kroppens flydende grænser er både sprogligt og betydningsmæssigt komprimeret til det yderste.

Læs hele vurderingen

Sarte, skrøbelige og lidt flygtige digte om kærligheden, livet, døden og om heste. Jeg er en gaveder forsvinder uendeligt i et spejl.Min elskede er en port.Der findes en hest som aldrig har løbet hurt...

Læs anmeldelse