Bogen er så vidt jeg kan forstå, rettet til alle de pæne piger, der ikke vil tale om fisse, onani, menstruationsblod og den kvindelige krops anvendelse generelt og dens udsondringer specielt. Den er ikke henvendt til sarte sjæle (eller fra forfatterens vinkel vist netop dem!) af bibliotekernes publikum, så kunne klagerne indløbe. Men nok til dem, der kan lide en god saftig og velskrevet provokation.
Forfatteren var berømt vært på tv, hun er britisk født og tysk opvokset, 31 og debattør omkring kvinderoller. Hovedpersonen er Helen, 18 år og overordentlig sex-kusse-og kropsfikseret. Hun ligger p.t. på hospitalet efter en håndfast intimbarbering. Hun bruger tiden under og ovenpå dynen til at udforske sig selv og sine funktioner, centrum for opmærksomheden er underlivet og dets udsondinger. Vi hører også om en tur på bordel, og en blanding af nysgerrighed og dreven sexerfaring giver farverige oplevelser. Hun havde håbet at samle sine forældre, der er skilt omkring hospitalssengen. Det lykkes ikke, og turen går hjem med en mandlig sygeplejer istedet. Bogen er internationalt en overvældende bestseller, men har naturligt nok skabt vild debat. Er det skjult porno? Er målet kun provokation?.
Panarello: 100 tag med hårbørsten før sengetid kunne være en sammenligning.
Bogen er angiveligt kun et oprør mod tidens kropsforskækkelse. Den har en ung, selvcentreret men dog let og vittig tone.